Artikel fra lokalbladet marts 2011:
IDRÆTSFORENINGEN CENTRUM HAR 40 ÅRS JUBILÆUM..
Idrætsforeningen CENTRUM blev stiftet 6. april 1971. Den nye central- og overbygningsskole Skægkærskolen var blevet bygget i 1964 i et samarbejde mellem sognerådene i Balle, Øster Bording, Sejling, Sinding og Serup. Den første kommunesammenlægning blev gennemført 1970. Der var gymnastikforeninger i alle landsbysamfund, men med svingende tilslutning. Da skolen kom til, blev de to gymnastiksale og sportspladsen benyttet til de lokale foreningers aktiviteter, hvilket også var med til at modne tanken om en sammenlægning.
Leif Mikkelsen, Sinding, Bjarne Kjeldsen, Balle, Jens Winther, Serup og Agner Kjeldsen, Sejling var de 4 lokale formænd, som tog initiativet. Øster Bording var inviteret til samarbejde også, men takkede nej, og Lemming, som havde fået ny skole sammen med Nisset i 1953 med gymnastiksal og sportsplads, fortsatte med deres egen, velfungerende gymnastik- og idrætsforening.
Agner Kjeldsen, Ebstrup, blev valgt som den første formand.
Efter krigene i Sønderjylland, og især efter nederlaget ved Dybbøl i 1864, hvor den nationale genrejsning kom kraftigt på dagsordenen, var Skytte, Gymnastik og Idrætsforeninger (DDSG&I, det nuværende DGI) blomstret op i hele landet. Det var samtidig med at andelsbevægelsen og højskolerne skød frem. F.eks. var der højskole i Sinding (i den senere Brugs) fra 1868 til 1889. Det var især på landet denne udvikling tog fart.
Langt op i 1960’erne var den årlige gymnastikopvisning i det lokale forsamlingshus, med efterfølgende fest, en af årets store begivenheder. Ikke et øje var tørt når sognets flotteste karl marcherede foran rækken af børne, karle- og pigehold ind i forsamlingshuset med fanen kækt hævet, mens de kraftfulde, unge stemmer taktfast sang ”I alle de riger og lande, hvorhen jeg i verden fór,” eller ”Ja vi mødes alle unge, snart til arbejd snart til fest.” Gymnastik og sport i det hele taget var et fælles anliggende med stor betydning for sammenhængskraften i samfundet. ”En sund sjæl i et sundt legeme” var ikke et individuelt projekt.
Det var denne tradition de 4 initiativtagere til dannelsen af Centrum havde med i bagagen. Men i 60’erne tog udviklingen af industrisamfundet fart: mekaniseringen i landbruget var langt fremskredet, antallet af karle og piger på gårdene faldt drastisk, samtidig med at behovet for arbejdskraft i industrien tog til. Det blev mere reglen end undtagelsen, at Mor også arbejdede uden for hjemmet. Der skulle tjenes penge til både bil, parcelhus og charterrejse. Og ikke mindst var fjernsynet blevet hver mands eje.
Gennem årene var tilbuddet i foreningen blevet udvidet med håndbold, badminton, atletik og fodbold, ud over gymnastikken. Men i slutningen af 60’erne var det langt fra en selvfølge, at nærmest alle unge deltog i idræt. Medlemstallet var dalende.
Jeg har sat Centrums første formand, Agner Kjeldsen, og den nuværende, Else Haun, stævne på Elses kontor på det fine nye medborgerhus på Bindslevs Plads. Else har de gamle protokoller med, men Agner, som fylder 88 til maj, kan huske det meste og fortæller levende. Både om sin ungdom, hvor han som tjenestekarl tog på Vallekilde Højskole vinteren 1946-47 og blev delingsfører som så mange andre unge fra landet i de tider. Med denne gymnatikindtruktør-uddannelse i bagagen kom han tilbage til området og ledte karlehold både i Lemming og Nisset forsamlingshuse. Han løb fra Ebstrup til Lemming til øveaftnerne - det er vigtigt at holde sig i form, mener Agner. Og det har han så gjort lige siden. I vinter har han kun 2 hold: Gymnastik på Rosengårdscentret og et hold seniordans i Voel-hallen.
Else og Agner er enige om at der er sket en kæmpe udvikling i Centrums 40 års levetid. Fra gymnatik, badminton, håndbold og fodbold til en start, tilbydes der nuogså svømning og volleyball, og gymnastik har udviklet sig i mange retninger, f.eks. som aerobic og linedance. Men det store spring fremad kom i 1978, da Skægkærhallen blev indviet. Efter flere års tovtrækkeri med kommunen og mange timers frivilligt arbejde, stod Hallen færdig som omdrejningspunktet for Centrums aktiviteter. Omklædningsrum og toiletter har netop gennemgået en tiltrængt renovering, men det store ønske om at få fysisk sammenhæng mellem Klubhuset og selve hallen, er strandet mellem 3 forvaltninger i Kommunen. Foreningen har både forslaget og pengene, så Else arbejder hårdt på sagen.
I klubbens barndom var penge et stort problem. Der blev bl.a. afholdt banko for at skaffe penge til de forskellige aktiviteter, fortæller Agner. Else mener, at manglende interesse for at gå med i bestyrelsesarbejdet er det største problem i dag. Mange forældre følger med stor interesse deres børns deltagelse i diverse sport og henter og bringer gerne børnene, men når der så skal findes voksne til at få foreningen til at køre, så kniber det med opbakningen. Og såvel unge som modne voksne vælger ofte mere individuelle motionsformer, uafhængige af tid og sted, såsom løb, cykling eller fitnesscentre. Der er så mange tilbud, man zapper mere rundt, og den lokale forankring betyder ikke så meget. Den store overvægt af lokale børn i medlemsskaren taler sit tydelige sprog.
Den folkelige bevægelse, der var baggrund for idrætsforeningernes opblomstring, er ved at ændre udtryk. Rigtig mange danskere dyrker sport og motion under en eller anden form, men der er f.eks. ikke den samme stemning til den årlige gymnastikopvisning. Dannebrog er ikke forrest, og der bliver ikke sunget efter højskolesangbogen.
Her ved sit 40 års jubilæum, er Idrætsforeningen Centrum parat til at tage udfordringen op.
Klaus Hansen, Tandskov
|